Fedtforskrækkelsen er så småt endelig ved at fortage sig, for fedt er yderst vigtigt i mange af kroppens funktioner.
Her er blot et udsnit af, hvad kroppen bruger fedtet til:
Cellerne
– alle vores cellers membran, som beskytter det indre miljø mod skadelige stoffer, består af fedt og har brug for fedt for at holde sig stærk og sund.
Hjernen
– en stor del af hjernen består af fedt, og hjernen lever af fedt. Den bruger bl.a. fedt til at isolere nervebanerne med.
Kredsløbet
– indholdet af kolesterol i blodet afhænger desuden af, hvilken type fedt, vi indtager. For meget mættet fedt øger bl.a. mængden af LDL-kolesterol, som har til opgave at transportere kolesterol fra leveren og videre ud i kroppen. Når der er for meget af den type kolesterol, sætter det sig på indersiden af årerne, hvor det danner fedtaflejninger. Enkeltumættede fedtsyrer får til gengæld det “herlige kolesterol” HDL-kolesterol til at stige, og det opfanger det frie kolesterol i blodet, så åreforkalkninger undgåes.
Vitaminoptagelsen
– de fedtopløselige og livsnødvendige vitaminer A, D, E & K kan ikke optages i kroppen, hvis der ikke er fedt tilstede.
Immunforsvaret
– har bl.a. brug for OMEGA 3 fedtsyrer, som virker som signalstoffer for immunforsvaret og ikke mindst A- & D-vitamin, som jo kun kan optages, hvis der er fedt tilstede.
Hudcellerne
– bruger fedt til at holde vandet inde, så vi undgår at få tør hud.
Vægttab
– der skal bruges fedt til at forbrænde fedt, og fedt hæmmer optagelsen af kulhydrater i et måltid, så blodsukkeret stabiliseres.
Fedt er dog ikke bare fedt, og det skal stadig nydes med måde både ift. generel sundhed og evt. vægttab. For at forstå forskellen imellem de forskellige typer af fedt er de inddelt som følger:
MÆTTET FEDT
Kommer primært fra kød, ost & andre fede mælkeprodukter samt kokosnødder.
Der er dog forskellige varianter af mættet fedt, hvor fedtet fra kød, smør og de fede mejeriprodukter i for store mængder kan forårsage de nedenstående ulemper, hvorimod andre varianter som f.eks. kokosolie bidrager positivt til kroppens sundhed.
Fordele: gavner i begrænsede mængder cellemembranerne.
Ulemper: kan ved for store mængder hæmme tilførelsen af næringsstoffer og udskillelsen af affaldsstofferne igennem cellevæggen, hvilket skader cellernes funktion. Derudover kan det øge risikoen for kredsløbsproblemer.
ENKELTUMÆTTET FEDT
Kommer primært fra nødder, avocado, oliven, oliven- og rapsolie.
Fordele: bl.a. antiinflammatorisk effekt samt positiv indvirkning på kolesteroltallet. Derudover er det gavnligt for kredsløbet og kan dermed forebygge hjerte-kar-sygdomme.
FLERUMÆTTET FEDT
Kommer primært fra fisk & skaldyr, nødder & kerner samt de fleste planteolier.
Her er der igen forskellige varianter af flerumættet fedt. Dem med omega 3 fedtsyrer har en sundhedsfremmende effekt, hvorimod alt for store doser af omega 6 fedtsyrer kan have den modsatte effekt.
Omega 3 fedtsyrer findes f.eks. i fede fisk, skaldyr, hørfrø, valnødder & græskarkerner.
Omega 6 fedstyrer findes f.eks. i vindruekerneolie, solsikkeolie, sojaolie, majsolie, olivenolie, mandler, jordnødder m.m.
Fordele: bl.a. antiinflammatorisk effekt samt positiv indvirkning på kolesteroltallet, hvilket kan værne mod gigt- og kredsløbssygdomme. Forbedrer cellekommunikation.
