• Facebook
  • Instagram
Sundbergs Hverdag

en sundhedsblog om alt fra antiinflammatorisk kost til dødløft

  • Forside
  • Opskriftsindex
  • Sundhed / motion
    • Blogindlæg – KROP & SUNDHED
    • Blogindlæg – MOTION & TRÆNING
  • Kostvejledning / Træning
  • Om / Kontakt
    • Om mig
    • Kontakt
    • Brugervilkår
    • Reklamepolitik & annoncering
    • Cookie- og privatlivspolitik
Blogindlæg - KROP & SUNDHED  /  2. maj 2019

Tarmbakterier, sygdomme & sind

af Mette Sundberg

Del / udskriv:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)
Tarmbakterier, sygdomme & sind

Hvad gør tarmbakterier, og hvorfor er de så vigtige at prioritere? Tarmbakterier i tarmene er meget vigtige for optagelsen af næringsstoffer fra kosten, og de beskytter imod de skadelige bakteriers inflammationsfremmende giftstoffer, hvilket bl.a. forhindrer udviklingen af kroniske sygdomme. Det er i tarmen, at størstedelen (ca. 80 %) af vores immunforsvar befinder sig.

Forskning har vist, at bakterier i tyktarmen ikke kun påvirker en lang række sygdomme som f.eks. diabetes, sklerose, hjertesygdomme, autisme, allergi og visse former for kræft, men også at bakterierne kommunikerer med hjernen og dermed kan kontrollere vores kropsvægt, personlighed og opførsel og kan styre vores sultfornemmelse og påvirke os til at hige efter mere af den kost, de pågældende bakteriestammer foretrækker.

Bl.a. fedme kan faktisk være et resultat af en dårlig tarmflora og inflammation. Vores tarmflora består af gode og dårlige bakterier, og balancen mellem dem afhænger af, hvad vi indtager af mad og drikke – faktisk har vi voksne halvanden til to kilo bakterier i vores tarmsystem. De gode tarmbakterier kan kontrollere vores sultfornemmelse og få os til at hige efter den gode mad, som er godt for netop deres bakteriestammer – ligesom de dårlige tarmbakterier kan få os til at hige efter den dårlige mad, som er godt for netop deres bakteriestammer. Det handler om at få et overtal af de gode tarmbakterier, og hvis du giver dem tilstrækkelig med den næring, de har brug for (kostfibre, antioxidanter, mineraler og gode fedtstoffer), formerer de sig hurtigt. Forskningen har gjort en kobling mellem tarmflora og depression og fundet ud af, at ca. 95% af vores lykkehormon (serotonin) dannes i tarmen.

Alt i alt er vores velbefindende både fysisk som psysisk afhængigt af en velfungerende tarm & fordøjelse.

Tarmslimhinden kan blive utæt

Vores tarmes slimhinde sørger for at sende de gode næringsstoffer, vand og salte fra maden ud i blodet og bremser samtidig farlige bakterier og uønskede stoffer, som bliver sendt direkte afsted til toilettet. Bliver tarmslimhinden utæt, kan bakterier, ufordøjede madrester, affaldsstoffer og andre mikroorganismer fra mave-tarmsystemet trænge ind i blodbanen og provokere immunforsvaret og skabe inflammation og sygdomme som f.eks. Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, psoriasis, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom, autisme, DAMP, diabetes 1, allergier, Hashimotos, Alzheimers, ADHD, Parkinson, sclerose, fibromyalgi, depression m.fl.

Hvilke faktorer kan bl.a. irritere tarmslimhinden/forårsage utæt tarm?

• Dårlig tarmflora

• For få kostfibre

• For meget gluten/mælk

• For meget salt fra forarbejdet mad

• For meget raffineret sukker

• For meget antibiotika og typer af medicin (eks. NSAID gigttabletter)

• Længerevarende forstoppelse

• Fødevareallergi/intolerans

• Overdrevet indtag af proteiner

• Alkohol

• Koffein

• Kemiske stoffer i maden (farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer m.m.)

• Stress

En gunstig tarmflora hjælper med at holde tarmens immunforsvar i balance, så den skal fodres med både præbiotika & probiotika. Præbiotika er fibre, som spiller en stor rolle i vores tarmsystem. Nogle stimulerer tarmens bevægelser og effektuerer dermed fordøjelsen, andre hjælper til et mere jævnt blodsukker og lavere fedtindhold i blodet. Fibre er kulhydrater, som tyndtarmen ikke kan nedbryde, og som når frem til tyktarmen i næsten upåvirket tilstand. Du får masser af fibre i bl.a. grøntsager og fuldkornsprodukter. Probiotika findes bl.a. i syrnede/fermenterede fødevarer så som surkål, ymer og yoghurt, kombucha (fermenteret te), kimchi (fermenterede grøntsager) men også i nogle friske grøntsager så som tomater og løg.

Del / udskriv:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Grøn bowl med quinoa
Kødfri bolognese med linser

Relaterede indlæg

Skab nye sunde autopiloter!
Blogindlæg - KROP & SUNDHED  /  12. juni 2019
af Mette Sundberg  /  0 kommentarer

Skab nye sunde autopiloter!

Inflammation, antioxidanter & antiinflammatorisk livsstil
Blogindlæg - KROP & SUNDHED  /  29. januar 2019
af Mette Sundberg  /  0 kommentarer

Inflammation, antioxidanter & antiinflammatorisk livsstil

Kombucha
Blogindlæg - KROP & SUNDHED  /  30. januar 2019
af Mette Sundberg  /  0 kommentarer

Kombucha

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om mig

 

Jeg hedder Mette Sundberg og arbejder som selvstændig kostvejleder & personlig træner i Nordsjælland.  Jeg er 46 år, gift med Jacob og sammen har vi Gustav på 12 år og Filippa på 11 år.

Jeg arbejder med overordnet sundhed og har bl.a. fokus på at fremme en antiinflammatorisk livsstil i form af antioxidanter, sunde fedtstoffer, fibre, et stabilt blodsukker og en aktiv & positiv hverdag.

Jeg er ikke fanatisk og lever selv efter princippet, “alt med måde”. Det handler om at gøre kroppen robust til at kunne stå i mod de knap så sunde faktorer, vi bevidst såvel som ubevidst udsætter den for. Der skal ikke være forbudte madvarer, medmindre der er tale om sygdom, allergi eller intolerance. For mange restriktioner medfører cravings, overspisning og dårligt humør.

Jeg elsker at ekserimentere med mad, og her på bloggen vil jeg dele opskrifter og skrive indlæg omkring sundhed og træning – ikke mindst om, hvordan man får integreret en sundere hverdag i en travl (børne)familie.

Har du lyst til at starte i et sundhedsforløb hos mig, så kig endelig forbi www.mettesundberg.dk.

Velkommen til – jeg glæder mig til at være med til at gøre din dagligdag lidt sundere på den sjove måde!

Følg mig her

  • Facebook
  • Instagram

Tags

  • "grønne" proteiner
  • antiinflammatorisk
  • guf til tarmene
  • junkfood i en sundere udgave
  • mad i en fart
  • omega-3
  • sommerferietræning
  • spis mere grønt
  • sunde fedtsyrer
  • sundere søde fristelser
  • vegetar

Kontakt

Ønsker du at høre mere om et sundheds- eller træningsforløb hos mig, eller ønsker du et erhvervsmæssigt samarbejde så send mig endelig en besked ved at KLIKKE HER .
Du kan også læse meget mere om mine vejledningsforløb på mettesundberg.dk

  • Facebook
  • Instagram

Følg med på Facebook

Følg med på Facebook

Er der noget, du leder efter på bloggen? Så søg lige her…

Praktisk information

  • Kontakt
  • Om mig
  • Kostvejledning / Træning
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Reklamepolitik & annoncering
  • Brugervilkår
  • ©sundbergshverdag.dk 2019
Jeg anvender cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedst mulige oplevelse af mit website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site, accepterer du samtidig min cookie- og privatlivspolitik. OkCookie- og privatlivspolitik