Hverdagen er startet for alvor for os i dag med arbejde, skolestart osv. Efter en sommerferie hvor særligt ungerne har fået lidt mere af det usunde indenbords end normalt, er det tid til at fodre kroppen med god næring igen!
Derfor lavede jeg i dag denne indiske ret, Dahl, med røde linser, gulerødder & spinat krydret med ingefær, gurkemeje, spidskommen, koriander og meget mere.
Røde linser giver god mæthed bl.a. på grund af proteinindholdet og indeholder også mange kostfibre, som er gode for vores fordøjelse. Derudover indeholder de særligt B-vitaminer og flere mineraler.
Retten bidrager med rigtig gode antioxidanter – særligt ingefær & gurkemeje.
Har du en sulten teenager i familien, så tilføj lidt kylling i strimler og har du en kræsenpind – så server lidt ris til.
Dahl med røde linser
- 12. august 2019
- 4-6
Ingredienser
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 4 gulerødder
- 1-2 spsk. finthakket ingefær
- 1 spsk. stødt gurkemeje (har du frisk gurkemeje, så er det endnu bedre)
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. stødt koriander
- 1/2 spsk. Garam Masala
- Lidt chili / chilipulver / chilisovs
- 1 spsk. kokosolie til stegning
- 1 dåse flåede tomater / passata
- 1 dåse kokosmælk
- 2,5 dl kogende vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 300 g orange linser
- En stor håndfuld babyspinatblade
- Salt & peber
-
Tilbehør: - Evt. lidt groft brød
-
Er retten for vegetarisk for jeres familie, kan I servere lidt ris til eller tilsætte lidt kylling i strimler.
Fremgangsmåde
- Step 1
- Hak løg, hvidløg, ingefær & gulerødder fint.
- Step 2
- Opvarm kokosolien i en tykbundet gryde og svits først krydderierne kort, hvorefter løg, hvidløg, ingefær og gulerødder tilsættes – svits det hele under omrøring, ind til gulerødderne er delvist møre.
- Step 3
- Tilsæt flåede tomater, kokosmælk og bouillon og lad retten koge op.
- Step 4
- Skyl og tilsæt linserne, skru ned for varmen og lad retten simre under låg i ca. 35 minutter, indtil linserne er møre.
- Step 5
- Smag til med salt & peber
- Step 6
- Spinaten skylles og røres i lige inden servering.