Denne chiliolie kan pifte ethvert måltid op, og den er super hurtig og let at lave. Hæld den på et glas og sæt den i køleskab, hvor den kan holde sig i en måneds tid – medmindre I har nået at spise den inden! 🙂
Gå til opskriftHjemmelavet chiliolie
Ingredienser
- 3 spsk. tørrede chilikerner/chiliflager
- 5 spsk. vand
- 1 dåse tomatpuré (140g)
- 1-2 fed presset hvidløg
- 1 knivspids fint salt
- 2 dl rapsolie
Sådan gør du
- Hæld chilikerner og vand i en lille gryde og lad det koge op under omrøring
- Skru lidt ned for varmen og rør rundt ind til det har fået en grødet konsistens
- Tilsæt presset hvidløg, salt og tomatpuré og rør rundt ved middel varme i et lille minuts tid
- Tag gryden af blusset og put forsigtigt chilimassen ned i et patentglas
- Hæld olien i glasset og rør forsigtigt rundt med en ske
- Sæt glasset med låg på køl, når chiliolien er afkølet