
Salat m/ belugalinser, quinoa, grillet grønt, feta m.m.
Tøm køleskabet og skab en spændende salat ud af jeres rester. Og ved at grille nogle af grøntsagerne giver du salaten en lækker umami. Her får du et bud på en skøn og mættende salat med masser af smag! Jeg marinerede grøntsagerne i lidt flydende røg - men det kan udelades eller erstattes af røget paprika.
Servings 10
Ingredients
- 1,5 dl belugalinser (rå)
- 1,5 dl quinoa (rå)
- 1 bundt grønne asparges
- 1 aubergine
- 2 røde peberfrugter
- 3 dl fintsnittet spidskål
- 2 dl fintsnittet grønkål
- 4 dl rucola
- 2 avocadoer
- 1,5 dl granatæblekerner
- 8 skiver røget skinke/serrano
- olie
- 2 tsk flydende røg (kan udelades eller erstattes med røget paprika)
- 1 tsk. tørret rosmarin
- salt & peber
Instructions
- Start med at koge belugalinser og quinoa jf. anvisningen på pakkerne.
- Bøj hver asparges ved enden og lad den knække der, hvor den knækker naturligt - og skyl dem efterfølgende.
- Rens de røde peberfrugter for kerner og skær dem i kvarte store stykker
- Skyl og skær aubergine i lange skiver à ca. 5 mm.
- Hæl lidt olie, salt, peber, rosmarin og flydende røg i et aflangt fad og bland asparges, peberfrugter, aubergine godt sammen. Lad dem marinere.
- Skær avocado i tern.
- Skær en åbning i granatæblet og træk æblet fra hinanden, så du kan få kernerne ud. Hvis du har købt dem færdigpillet, slipper du for denne proces 🙂
- Grill aubergine, peberfrugter og asparges til de får en rigtig god farve - uden at blive brændt. Skær dem i mundrette stykker, når de er færdiggrillet.
- Riv skinken i små stykker.
- Bland nu alle ingredienser godt sammen inkl. feta i tern & rucola - og server!