
Den lækreste beluga-lasagne
Har du grøntsagsskeptikere i familien, så prøv at servere denne - den har masser af umami og bid og smager bare fantastisk.
Servings 4
Ingredients
Beluga-sauce
- 2 store løg
- 2 store gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- 3 fed hvidløg
- 3 store soltørrede tomater
- 1 håndfuld svampe (jeg brugte shiitake men almindelige champignon kan også bruges)
- 1 dåse tomatpuré (140 g)
- 1 spsk. balsamico
- 1 spsk. soya
- 2 tsk. paprika eller barbequekrydderi
- 1/2 tsk. tørret oregano
- 1/2 tsk. tørret rosmarin
- 1 spsk. chilisauce
- 1 dåse hakkede tomater
- 700 ml kogende vand
- 1 terning bouillon (jeg brugte oksebouillon)
- 1 håndfuld frisk basilikum (kan erstattes af 1/2 tsk. tørret)
- 1 dl revet parmesanost
- 150 g tørrede belugalinser
- Salt & peber
- Olie til stegning
Resten
- Lasagneplader
- 1 bechamelsauce
- 1 pose revet ost
Instructions
- Snit løg og gulerødder fint og steg dem ved middel varme i en gryde (gerne i 10 minutter).
- Rens peberfrugterne for sten, skær dem i fine strimler og steg dem sammen med løg og gulerødder.
- Hak hvidløg og soltørrede tomater fint og steg det med.
- Snit svampene helt fint (hvis du bruger shiitake-svampe, så husk de lige skal ligge i koldt vand først) og tilsæt dem i gryden.
- Tilsæt tomatpuré, balsamico, soya, paprika, oregano, rosmarin & chili og lad det hele svitse godt under omrøring.
- Tilsæt hakkede tomater, vand, bouillon, basilikum & revet parmesanost og rør godt rundt.
- Skyl belugalinserne under koldt vand og hæld dem i gryden - rør godt rundt.
- Kog det hele op under omrøring og skru ned til middel varme. Læg låg på gryden og lad den småkoge/simre i minimum 20 minutter. Rør rundt indimellem.
- Smag saucen til med salt og peber.
- Smør et ildfastfad i lidt olie og saml lasagnen ved først at hælde beluga-sauce, dernæst bechamel/Mornay, lasagneplader og så forfra igen. Afslut med bechamel/Mornay og drys med revet ost på toppen.
- Bag lasagnen i ovnen jf. lasagnepladernes pakkeanvisning (ca. 30-40 min. v/ ca. 190 grader).
- Server med chiliolie og f.eks. snittet grønkål.
Ret: Aftensmad